CO2-debatten raser stadig. LDM har løbende formidlet faglige input i debatten. Men hvad er egentlig op og ned. Hvorfor tæller hvedemarken ikke med? Og hvorfor er køerne så udskældte? Besøg LDM corner og scene 3, bliv opdateret, og deltag med holdninger og ideer til emnet. Sidste punktum er ikke sat endnu.
Fortælling om 25 års erfaring som kyllingeproducent, udfordring med salmonella , campylobacter og trædepuder. Gode grunde til at spise Dansk kød og Ross 308.
Find ud af hvad der gemmer sig bag begrebet proteinfordøjelseskinetik (Protein Kinetik) og bliv klogere på, hvorfor det ikke længere er tilstrækkeligt at se på råproteinniveauer og fordøjelighedskoefficienter.
Hastigheden for nedbrydning og optagelsen af protein i tarmen kan også have afgørende betydning for optimal udnyttelse af proteinet og dermed dyrenes vækstpotentiale.
Svend Jørgensen Jensen vil i dette indlæg komme ind på renteforventninger 2024 og frem, konjunktur udvikling - hvad er det man skal være opmærksom på? Til sidst giver han sit bud på disponering af råvarer og risikoafdækning i 2024.
De danske slagtekyllingeproducenter kan nu bruge klimaværktøjet ESGreenTool Climate til at beregne både et bedriftsaftryk og et produktaftryk pr. kg. levende slagtekylling. Se indlægget, og hør hvordan du gør.
Efter høje priser i 2022 er det gået ned ad bakke for priserne i 2023 og spørgsmålet er, om der er udsigt til bedring for salgspriserne 2024, eller om vi står overfor et år, hvor der skal passes på skillingerne. Typisk i form af billige indkøb af råvarer og hjælpemidler til bedriften og via renter, der falder i sympati med at lave priser, der tager luften ud af renterne. Risikoen for en mælkeproducent er jo, at der ikke bliver købt, når priserne er i bund, men også at der bliver købt for dyrt i et faldende marked, så der skal bruges dyre råvarer og renter til at producere billig mælk.
Er der flere energibesparelser at løbe efter? Er CO2 kun varm luft og "funny money"? Hvor på bedriften er der mest at hente?
Kom og lyt med, når spørgsmål som disse bliver besvaret. Du har også mulighed for at stille dine egne spørgsmål.
Alle taler om AI (Artificial intelligence) eller KI (Kunstig intelligens), men er det noget vi kan bruge i dansk svineproduktion eller skal vi frygte det?
Da det er kommet for at blive, skal vi se både muligheder og faldgruber i denne nye teknologi, og ikke parkere vores sunde fornuft.
Som mælkeproducent er en del af værdikæden kødproduktion, enten i slagtekøer, eller i overskydende tyrekalve og krydsningskalve, som enten fedes op eller sælges til en kalveproducent. Nogle af fremtidens udfordringer på et kvægbrug, bliver optimering af vores klimaregnskab og håndtering af en evt. CO2-afgift. Her bliver vores kødproduktion en meget vigtig parameter som vi bliver nødt til at optimere på. Hvordan udnytter vi de udfordringer bedst muligt, og hvordan for vi skabt en større værdi til både mælkeproducenten og slagtekalveproducenten? Det vil vi komme med et bud på.
Samfundets omstilling til grøn energi går stærkt. Det gælder både solceller, vindmøller, biogas, PtX og meget mere. Projekterne involverer de fleste landmænd over de kommende år i én eller anden form. Hvilke forretningsmuligheder giver denne omstilling? Ser du potentialet?
De danske griseproducenter kan nu bruge klimaværktøjet ESGreenTool Climate til at beregne både et bedriftsaftryk og et produktaftryk for deres produktion. Beregningerne vil både kunne hjælpe med at udvikle bedriften og fungere som en god dokumentation i møder med f.eks. banken eller andre samarbejdspartnere.
Se indlægget, og hør hvordan du gør.
Er det en god ide at investere i solceller på bygninger? Hvad kan en investering i solceller bidrage med til din bedrift og Co2-regnskab? Gennemgang af case på investering i solceller. Mulighed for at stille spørgsmål til Lars.
Beskrivelse følger
Hvordan energioptimerer du din fjerkræsproduktion? Vi vil sætte fokus på, hvordan du kan spare på strøm og varme. Vi ser på hvordan intelligent fugt- og CO2-styring kan reducere varmeforbruget, samt hvad du kan gøre for at spare penge på strøm til ventilationsanlægget.
Oplægget er aflyst
Vi vil komme med en status på de råvarer, der er relevante for en svineproducent at følge med i, ligesom vi kommer med vores forventning til den fremtidige udvikling på de markeder. Det gør vi ud fra de fundamentale forhold, teknisk analyse og i samspil med vores konjunkturmodel. De tre værktøjer til at analysere markedet, giver os et solidt fundament til at gå i markedet på de rigtige tidspunkter, og på den måde få gode priser på inputsiden af svineproduktionen – noget som er afgørende for økonomien i produktionen. I forlængelse af råvaremarkedet, vil vi komme med en generel status for griseproduktionen, og her vil vi også komme med vores bud på hvad vi kan forvente af svinemarkedet i 2024.
Hvordan er udsigterne for mælkemarkedet og hvad betyder det for afregningsprisen til de danske mælkeproducenter?
Vi har haft den mest aggressive rentestigning siden 80’erne herunder en voldsom opbremsning i pengepolitikken. Det har medført, at den økonomiske aktivitet er aftagende og flere lande har allerede mødt recessionen. Flere og flere banker forecaster nu, ligesom os, at renten skal sættes ned i 2024. Spørgsmålet er bare hvor meget? – det giver vi et svar på.
Søren Rasmussen er blevet en af Danmarks største griseproducenter, men har også investeret i særligt vindenergi. En del af sine penge investerer han i at få unge mennesker i gang med at være landmænd.
Reduktion af klimagasser - enkelt og lokalt. GreenFarm har løsningen, som kan implementeres på alle husdyrbrug, hvor der er gylle. Fordele for landmanden: - Egenproduktion af strøm og varme - 24/7/365 - Forbedret gødning - Dokumenteret reduktion af CO2e - Opsamling af biogen-CO2 - Ingen ekstra arbejdsopgaver
Hør hvordan vi ser de trends, der er blandt de kommende unge landmænd og damer, der går på landbrugsskolerne nu. Vi vil prøve at give vores syn på, hvad det er, der motiverer de unge mennesker, der vil blive jeres kommende arbejdskraft i fremtiden - hvordan I kan rekruttere og fastholde disse unge mennesker.
CO2-debatten raser stadig. LDM har løbende formidlet faglige input i debatten. Men hvad er egentlig op og ned. Hvorfor tæller hvedemarken ikke med? Og hvorfor er køerne så udskældte? Besøg LDM corner, bliv opdateret, og deltag med holdninger og ideer til emnet. Sidste punktum er ikke sat endnu.
Udfordringerne i Farestalden - vi sætter fokus på:
Dansk landbrug er kendt for at producere fødevarer af en høj kvalitet, men fremover vil energiproduktion og CO2-fangst udgøre en langt større del af erhvervets indtjening. På Gråsten Landbrugsskole har vi et landbrug med 350 søer, 200 malkekøer og 240 ha. Vi har 240 elever som stort set alle bor og spiser på skolen. For to år siden besluttede vi, at vi ville være selvforsynende med energi og blive CO2-neutrale inden udgangen af 2025. Med et 155 kWp solcelleanlæg, halmfyr og et nyt biogasanlæg fra GreenFarm et vi tæt på målet med at være selvforsynende med energi. I kostalden har vi i 2023 desuden installeret nye malkerobotter og Lely-Vector fodringsanlæg. Begge dele sparer både arbejdstid og energi. Kom og hør og vores erfaringer, og om hvad de næste skridt bliver.
Landbrugspodcasten inviteter 3 gæster ind til en snak om det at være ung i landbruget. Hvilke fordomme møder man? Hvad er det fantasktiske ved erhvervet? Hvilke udfordringer møder man som ung i branchen, og hvordan får vi flere unge til at blive i erhvervet.
Kom og lyt med og bliv klogere på den næste generation af landmænd.
Der er mange interesser på spil, når vi taler om fremtidens arealanvendelse. Landbrug, naturbeskyttelse, CO2-fangst, energiproduktion, byggeri, biodiversitet, … Listen er lang og arealet er ikke ubegrænset. Derfor er der behov for at skabe synergier, sammenhæng og sektorkobling når det gælder den fremtidige arealanvendelse. Den danske vedvarende energiudvikler, UNISON Energy Partners, vil give en ganske kort introduktion til den nuværende danske arealanvendelse og fremlægge nogle cases, med deres bud på synergier mellem nogen af de ovenstående interessefelter. Derefter gives ordet videre til et panel bestående af Glenda Napier, CEO for Energy Cluster Denmark, Søren Møller, Formand for Collective Impact samt Kenn Frederiksen, Partner og CTO i UNISON. Panelet vil give deres perspektiv, på nærværende barrierer og muligheder for sameksistens af forskellige arealinteresser. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.