Specialister indenfor håndtering og opbevaring af korn og frø.
Virksomheden blev startet i 1955 på Klejsgaard i forbindelse med, at den første mejetærsker blev anskaffet. Herved opstod behovet for korntørring og -opbevaring. Siden den tid har vi tilstræbt at udnytte de praktiske erfaringer fra landbruget og sammenholdt disse med de nyeste tanker i vor produktudvikling.
Vi er i dag et af branchens ældste firmaer, de første 60 år drevet under navnet DanCorn, og i dag markedsført som Sukup Europe. Salget foretages i dag både via et stærkt europæisk forhandlernetværk og som direkte salg til vores kunder. Herved sikres en udnyttelse af vor mangeårige erfaring i projektering og montering af korn- og frøbehandlingsanlæg.