Ventilation og farm management der skaber klima for vækst
SKOV bidrager til en effektiv og bæredygtig global fødevareproduktion, der leverer sunde fødevarer produceret med respekt for dyrevelfærd. Vi leverer klimaløsninger, farm management og digitale værdikædetjenester til animalsk produktion verden over.
Ventilation
I moderne landbrug er det nødvendigt at optimere og strømline produktionen for løbende at levere de bedste resultater.
Staldklimaet er en af de mest kritiske faktorer for dyrenes velfærd. Det stiller høje krav til ventilationsanlægget at sikre den korrekte temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed uanset klimaforholdene.
Vi ser dit projekt som en helhed, og du får en løsning baseret på ideen om et komplet system. Vi udvikler og skræddersyr ventilationsanlæg, der omfatter grundigt gennemtestede produkter, som er brugervenlige og øger produktiviteten i stalden.
Farm management
Foder udgør langt den største del (mere end 70 %) af omkostningerne ved smågrise- og slagtegrise-produktion. En optimering af foderstrategien har derfor stor betydning for bundlinjen.
ProGrow er et integreret system for styring og overvågning af produktionen af slagtegrise fra fravænning til slagtning.
Danish Agro koncernen har indgået en samarbejdsaftale med SKOV omkring lancering af ProGrow, som forhandles af Danish Agro og Vilomix. ProGrow er nu i drift hos flere af Danish Agro-koncernens kunder. Få en præsentation af ProGrow på Danish Agro-koncernens stand (A-1274).