Solarpark er din professionelle energipartner.
Solarpark er en dansk virksomhed, der siden 2012 har leveret, monteret og serviceret solcelleanlæg til erhvervskunder i Danmark og Norden. I dag har vi også et skarpt fokus på batteriløsninger til lagring, strømhandel og systemydelser til erhvervskunder, der vil udnytte energien smartere.
Vi håndterer alt fra rådgivning og projektplanlægning til installation og drift, og vi udvikler specialtilpassede solcelleløsninger til både jord og tag. Vi samarbejder med andre aktører i branchen, og fungerer både som totalleverandør, underleverandør og sparringspartner.
Med afsæt i solid faglighed og stærke samarbejder hjælper vi virksomheder med at få værdi ud af vedvarende energi, mens vi bidrager til et fremtidssikret energisystem, der hænger sammen. Vi anvender gennemtestede produkter af høj kvalitet, og vi har langvarige samarbejder med faste leverandører.
Solarpark blev grundlagt som søstervirksomhed til tyske SPR Energie og indgår fortsat i et stærkt internationalt netværk af erfarne energivirksomheder. Det giver os både faglig tyngde, økonomisk styrke og adgang til den nyeste viden, til gavn for vores kunder.